Contact:
Tools For Living v. Birthe Hansen

Meditation

 

“Do you have the patience to wait till your mud settles and the water is clear? Can you remain unmoving till the right action arises by itself” – Lao-Tzu, Tao-te-Ching

Kunne du tænke dig at have den ro, der giver dig grundlag for langt bedre beslutninger for dig selv?

Kunne du tænke dig at være mere til stede, være gladere og finde ro selv i travlhed?

Undersøgelser viser, at vi er mentalt fraværende 47% af dagen. Det er en meget stor del af vores liv.

Kortere eller længere mindfulness-meditationer kan være din metode og jeg kan lære dig det!

Meditation hjælper dig til at fokusere, til at opleve mere intenst, og hjælper dig til at respondere på vanskelige eller udfordrende situationer i stedet for blot at reagere. Du bliver langt bedre til at være til stede og du bliver også langt bedre til at mærke, hvornår du har brug for at holde pause, gå en tur, skrue ned for arbejdspresset etc.

Allerede efter kort tid skaber mindfulness meditationer ændringer i hjernen og øger bl.a. koncentration og opmærksomhed, samtidig mindskes frygt, angst og stress.

Meditation fikser ikke et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller andre vanskelige vilkår, men  meditationen giver dig bedre overskud til at lægge realistiske planer for et bedre arbejds- og privatliv.

Fordelen ved at meditere er, at det er enkelt. Det kræver ikke nogen religiøs overbevisning. Du kan lære at meditere i løbet af et par uger, du kan lære det alene eller i en gruppe. Du behøver ikke sidde i lotusstilling, du kan sidde på en stol, ligge ned, gå eller stå mens du mediterer.

En til En.

Jeg træner en til en igennem sessioner på mit kontor, på din arbejdsplads eller på Skype. Fordelen ved at arbejde en til en, er at du får en træning der matcher din hverdag.

Du kan lære at meditere på åndedrættet, på lyde, på stilheden, eller du kan benytte dig af visualisering,- altså at bruge din forestillingsevne.

Har du svært ved at sidde eller ligge ned, kan meditationerne integreres på andre måder.

Vi har ofte en forventning om at en meditation skal give total ro. Nogen gange er det rigtigt, men de fleste gange sker der alt muligt andet. Der er ikke nogen rigtig måde at føle på, mens man mediterer. Nogle gange er det kedeligt. Nogle gange opløftende og spændende. Nogle gange er du ved at falde i søvn og nogle gange bliver du så rastløs at du har lyst til at rejse dig og gå. Det er heri selve træningen består. Du mediterer og du ved – at som i resten af livet – er det nogle gange nemt, nogle gange svært. Netop den træning har en stor effekt på din hjerne, din måde at opfatte dine tanker og dit liv på.

Som med al anden fitness, skal du være indstillet på at afsætte tid til træning flere gange om ugen,og i vores sessioner kan jeg støtte dig i at få meditation og mindfulness integreret i din hverdag.

Mindfulness-meditationer er ikke en visualiserings-rejse, det er en træning i at acceptere, det som allerede er i dit liv. Det er det bedste grundlag for at se klart, når du tager beslutninger om dit liv.

Roen i dit liv kommer med accepten af livet og de forandringer der sker.

Arbejdspladser.

Jeg tilbyder kurser til arbejdspladser, der ønsker at benytte meditation og mental træning til at øge velvære, fokus og koncentration. Store virksomheder som Google, Deloitte, Facebook har implimenteret meditation dagligt på arbejdspladsen. Google har foretaget beregninger af de positive effekter og de er store.

Meditation og mindfulness bygger på traditioner og viden fra Buddhismen. I USA bragte Jon Kabat-Zinn meditation og mindfulness ind hospitalsvæsenet i 70’erne med meget positive resultater for patienter med store komplekse fysiske og psykiske problemstillinger.

Siden da er brug af metoden (kaldt MBSR, Mindfulness Based Stress Reduction) eksploderet. Der findes mange apps, der findes mange forskellige tilpassede programmer, der bruges i fængsler, i politiet, på skoler, og som behandling af borgere, der er sygemeldt af stress.

De sidste år har der været foretaget mange undersøgelser af mindfulness og meditation. Der er i skrivende stund mere end 10.000 undersøgelser og resultaterne er meget positive.

I Danmark bruges metoden stadig primært til behandling af borgere, der er sygemeldte og ikke i samme grad som metode til bedre arbejds- og privatliv.

Meditation og mindfulness har dog meget stor effekt og det er en god investering at indføre dette på arbejdspladser og på uddannelsesinstitutioner. Det tager ikke meget tid ud af den daglige arbejdstid, og det kommer mangefold igen.

“Some people take no mental exercise apart from jumping to conclusions” – Harold Acton.

Forløb.

Et forløb på Jeres arbejdsplads vil starte med et uforpligtende møde, hvor jeg introducerer de helt grundlæggende forhold om meditation og mindfulness.

Herefter indgår vi en kontrakt om forløbet, hvori indgår tidsrammer og hyppighed.

Samtidig aftales, i hvilket omfang der skal ske opfølgende korte møder efter afslutning af forløbet.

I Sorø sker aftale og kontrakt i samarbejde med Stationen.Co

Du er altid velkommen til at ringe til mig på +4526147313.

Baggrund.

Min egen baggrund er, at jeg har mediteret igennem 29 år og jeg har en solidt integreret mindfulness-praksis.

Jeg har modtaget den formelle del af uddannelsen på Bangor University i England.