Meditation er cool.
Det er cool at bruge tid på dig selv, på dit kognitive og mentale velvære, at træne indre ro og balance,- uden skærme og adviseringer fra SoMe,- en eller to gange om dagen. Det er godt at være uforstyrret, at trække stikket i 10-20 minutter og stole på, at du ikke altid behøver at gøre noget. Det er cool at passe på dig selv og din hjerne. Vi modtager et massivt informations-overload og pauser er godt. Det er cool at tage beslutningen og faktisk sætte dig på stolen, på puden, lægge dig på måtten eller hvordan du nu foretrækker at meditere. Det er cool fordi du også bliver en mere nærværende og fokuseret udgave af dig,- også når du ikke sidder på puden.
Drama er ikke cool.
Kender du det,- dine tanker skaber et drama, – en forestilling, der giver ubehag, bekymring eller irritation?
Senere, når du kigger tilbage på det “drama”, der skete i dit hoved og som satte gang i alle mulige reaktioner i krop og sind – kan du se, at det ikke havde den betydning du troede, – at det store scenarie, du forestillede dig, måske slet ikke var sandt eller meget mindre end du troede,- hvis du da i det hele taget kan huske dramaet…
Tanker og følelser kan kaste rundt med os. Det er som halen, der logrer med hunden.
Ved nærmere eftersyn er der mange af tankerne der går igen,- i mønstre og med samme slutning hver gang. De fleste er forankret i fortid eller bekymringer for fremtid. Mange af dem handler om os selv, – hvad vi ikke gjorde, hvad vi burde have haft gjort, hvad vi ville ønske vi havde sagt og hvad vi skal huske at gøre eller sige til næste møde, i morgen, i aften når vi kommer hjem..og også om vores relationer til andre, vores tanker om andre og vores holdninger til andre.
Rumination hedder det på engelsk.
“Rumination refers to the tendency to repetitively think about the causes, situational factors, and consequences of one’s negative emotional experience (Nolen-Hoeksema, 1991).” Groft sagt tænker du hele tiden på forskellige aspekter af tænkte situationer, eller situationer der har været, som gør dig bekymret, ked af det, vred, eller bange.
Meditation ændrer dit forhold til stemmen i dit hoved.
Der er dokumenteret mange fordele ved at meditere. Når du bruger mindfulness meditationer øges dit fokus, din nattesøvn bliver bedre, du bliver bedre til at respondere roligt på en situation i stedet for at bruge automatreaktioner som angst, frygt, vrede, afvisninger og meget andet. Der er mange mange forskningsresultater, der underbygger gode resultater som følger af en regelmæssig eller daglig meditationspraksis.
En helt afgørende forbedring af livskvaliteten er, at tanker og følelsesmæssige op og ned ture ikke har den samme vægt, som de plejer. Jeg har under meditationerne observeret tankerne,- fulgt dem fra de opstår og til de dør ud igen, og næste sæt opstår. Der er mønstre der gentages. Mange af dem fører ikke til noget, men er tanker, der blot vanemæssigt gentages. Reaktioner i kroppen og følelser følger med, eller omvendt, en reaktion i kroppen sætter gang i følelser og tanker. Det minder om en LP hvor der er hak og gentagelser.
I en af de mange mindfulness-meditationer observeres tanker og følelser som skyer på himlen, der kommer og går. Nogen af dem er store og mørke, andre er små og lette,- fælles er at de kommer,- og at de forsvinder igen. Det er ikke noget du kan eller skal skubbe væk, der er ikke nogen af dem der er forkerte. De kommer og forsvinder igen på et tidspunkt, imens jeg observerer dem med venlig nysgerrighed.
Den indre ro er ikke fordi tankerne er holdt op, og det er ikke fordi jeg skubber tanker, følelser eller holdninger til side. Men min oplevelse af dem har ændret sig fundamentalt. Så der er ikke stille derinde,- men der er meget mere ro.
Åndedræt og krop som anker.
De fleste af os tilbringer størstedelen af vores tid i hovedet og er dermed ofte mentalt et andet sted, end der hvor vi er fysisk.
Mindfulness-meditationer og yoga bringer dig ind i kroppen og giver dig åndedrættet som anker. Det har en afgørende betydning for oplevelse af tid. Kroppen kan kun være til stede i nuet. Åndedrættet kan kun finde sted i nuet. Tiden strækker sig når du er til stede, og du kan mærke hvordan du har det og du kan mærke om du kan lide at være hvor du er, og om du kan lide at lave det du gør. Det skaber et andet liv.
Kom igang med træning.
Du kan træne de fleste fredage på Stationen.Co.https://www.stationen.co/events-1 eller du kan kontakte mig her, hvis du vil have et personligt træningsforløb, eller et forløb på din arbejdsplads. Du kan også ringe til mig på 26147313.
Måske kommer du ikke til at ligne de to på fotoet,- det handler ikke om at se cool ud.
Skeptikere kan klart anbefales at tjekke Dan Harris ud og hans hjemmeside: https://www.tenpercent.com/mindfulness-meditation-the-basics.
Skriv til mig her, eller ring 26147313.