Vi kommunikerer langt det meste af den tid vi er vågne. Vi taler, vi bruger kropssprog og vores ansigt taler, også når vi ikke siger noget.
Vi kommunikerer bevidst og vi kommunikerer ubevidst.
Prøv et øjeblik at mærk dit ansigt indefra, slip alle spændinger i alle ansigtsmuskler og luk øjnene. Lige nu skal du ikke udtrykke noget overfor nogen, heller ikke overfor dig selv. Lad det være sådan i et par minutter. Uvant og godt at lade hele mimikken slappe af lidt.
Jeg selv bruger ansigtsmusklerne en hel del, og taler meget. Jeg er også vældig god til at fikse tingene, tilbyde min hjælp, og ordne det, de andre er for langsomme til at få ordnet!
Jeg tog på Silent retreat for et par år siden. 5 døgn i den nordlige del af Wales i forbindelse med min uddannelse på Bangor University.
Naturen i Nord Wales er smuk.
Vi var 28 deltagere. Efter en kort indledning var der ingen kommunikation og vi så ikke hinanden i øjnene – heller ikke under måltiderne. Vi mediterede og lavede yoga fra morgen til aften. De andre så meget tjekkede ud (det troede de også, jeg var..). Vejret var forfærdeligt, det stormede, regnede, og dem der lå i telt måtte flytte ind i undervisningsrummet om natten. Vinduer raslede og døre smækkede.
I køkkenet arbejdede de og talte og lo, mens de lavede fantastisk mad til os.
Vi sagde ingenting, og hvis vi havde spørgsmål satte vi en seddel op på opslagstavlen til vores lærere.
Jeg er SÅ vant til at tage min sædvanlige rolle i en gruppe, den der tør prøve ting af, og er lidt morsom-modig, erfaren ældre. Her var der ingen invitation til at tage en rolle. Her var også kun en kort introduktion af deltagerne. Vi kendte ikke hinanden i forvejen og jeg skal love for at fantasien havde noget at arbejde med. Jeg aflæste hurtigt hvem de andre var (..og jeg tog fejl…).
Det var skræmmende uvant. Jeg var blevet inviteret ind i en ukendt (ikke)rolle,- jeg skulle ikke fikse noget eller nogen, jeg skulle ikke være morsom erfaren ældre. Det krævede mod at give slip og det var lidt angstprovokerende ikke at have kontrol med gruppeprocessen og hele situationen.
Men efter lidt tid blev der roligt i mit hoved og i min krop.
Så blev det helt fantastisk at være stille.
Det gik op for mig, at jeg var fri til bare at meditere, -siddende og gående i naturen, og at lave kropsøvelser uden at skulle gøre noget andet end at være i det. Gamle ubearbejdede skrammer dukkede op og det blev tid til lidt egen omsorg.
Det var lige så fantastisk at være uden Facebook, mails og Linkedin.
Da jeg kom hjem steg jeg lige ind i den sædvanlige fiks, vær hurtig, og vær på, energi,- men jeg kan stadig altid, bare i en dyb vejrtrækning, se bjergene i Wales for mig og mærke roen i ikke at gøre, men bare være. Det er så godt at trække på den ro i et almindeligt støjende, krævende hektisk liv.
D. 25. september har du muligheden for at prøve en enkelt dag på Villa Fjordhøj i Skælskør. Det er ikke Wales, men der er smukt ved fjorden i Skælskør.
Jeg guider dig sammen med min kollega Inge Mørup. Du behøver ikke at være øvet.Skriv til mig, hvis du har lyst til at deltage, early bird tilbud er 750, – for en hel dag inclusiv forplejning. Endelig opslag med frist for tilmelding etc. slås op i starten af august.